mandag den 26. september 2011

Eton of Sweden

En rejse til skjorternes Mekka: Eton of Sweden
Af Tomas Nielsen
”Er det ikke bare dig, der har en skjorte-fetich,” spurgte en ven, da jeg havde fortalt ham om min rejse til en af verdens mest eksklusive skjortefabrikker: Eton i Sverige. Det er et godt spørgsmål, som denne artikel vil svare på. Så hvis du ikke er til skjorter, men klarer dig fint med bløde bunker af t-shirts, sweatshirts og træningstrøjer, bør du stå af her. Hvis du til gengæld bare én gang har oplevet kærligheden til en god skjorte, bør du læse videre og glæde dig til en guidet tur ind i Eton-skjortens eksklusive verden. Her er man omgivet af bomuld så lækker og skinnende, at den føles som silke. Du kan blive stivet af efter alle torsokunstens regler, eller du kan iføre dig en ekstra hud så vasket og blød, at du får lyst til at sove i den. Skjorten har tidligere været en slags undertrøje, mens den i dag med sine farver og mønstre nærmest kan udkonkurrere både jakken og slipset. Velkommen til Eton Headquarters.
Hvad er en Eton-skjorte?
Eton står kort sagt for eksklusive herreskjorter, produceret siden 1928 i den lille flække Gånghester tæt ved Borås.
En lidt længere historie om denne familievirksomhed fortælles fint i ord og billeder på hjemmesiden etonshirts.com, hermed anbefalet.  
Men i denne artikel vil jeg – en skjorteentusiast – fortælle en længere historie om nogle af de hemmeligheder, der gemmer sig bag den unikke kvalitet i Eton-skjorten. Jeg vil præsentere et udsnit af dette års Eton-kollektioner og give dig en række svar på, hvad der kendetegner en god skjorte. Formålet med artiklen er altså ikke reklame, den handler derimod om kærligheden til gode skjorter. Og selvom der helt klart findes flere guder i skjorternes verden, måtte denne artikel begynde med Eton.
Svensker med et engelsk navn og italienske drømme?  
Vi har sat os i de danskdesignede sorte læderstole under et fotografi, der dokumenterer de gamle dage i denne topmoderne skjortefabrik. Jeg spørger direktøren Hans Davidson, hvad der karakteriserer firmaets stil i dag?
”Vi kalder Eton-stilen for italonavisk,” svarer han. Et svar, der indeholder forestillingen om både en italiensk og en skandinavisk tøjstil. Samtidig sætter firmaets nuværende navn, Eton, et tydeligt fokus på den britiske stil, som man kan finde i Londons skjortegade, Jermyn Street. Allerede tilbage i 1930’erne tog den svenske skjortefabrik sit nuværende navn fra en af Londons berømte kostskoler. ”Navnet skulle signalere eksklusivitet, og det skulle skabe bedre mulighed for et gennembrud på det kræsne engelske marked i en tid med økonomisk krise,” fortsætter Hans Davidson. Det viste sig at være en god beslutning, for den dag i dag sælger Eton mere end 15.000 skjorter om året i Londons berømte varehus Harrods. Mens Hans Davidson fortæller den del af historien, tænker jeg, at tillægsordet italonavisk måske kunne udvides til britalonavisk(?).
”Det er svært at sætte ord på oplevelsen af tøj,” siger Hans Davidson med et smil. Det kan godt være, men jeg vil alligevel prøve, og netop blandingen af de kraftige, rene farver og den stilrene eksklusivitet er typisk for Eton. Når jeg bladrer mig igennem de 12 kollektioner, som firmaet hvert år laver inden for sine 3 produktlinjer, Made-to-measure, Red Ribbon og Green Ribbon, kan jeg se, hvor glade Eton-designerne har været for ’den italienske stil’ her i 2011.
Hvad er en god skjorte?
Det hele begynder med stoffets kvalitet, og her anvendes kun den allerbedste bomuld. Til dato har selv ikke den nyeste kemi, tekstil- eller nano-teknologi kunnet producere et skjorte-stof med de samme gode egenskaber. Eton’s chef-skrædder, Kjell-Åke Johansson, viser med stolthed, at denne udsøgte bomuld faktisk er elastisk, samtidig med at den kan tåle vask ved de 60 grader, i årevis. Det er altså ikke nødvendigt at tilføre ’stretch’ i form af syntetiske fibre, og jo, både den hvide og knaldrøde skjorte kan sagtens vaskes ren, uden at den krymper. Faktisk skal skjorter vaskes ved 60 grader ligesom sengetøj, ellers bliver de ikke ordentligt rene og farverne falmer.
”Longstaple cotton, eller den langfibrede bomuld, kan kun dyrkes de få steder, hvor temperaturen er ens hele døgnet. Markerne findes på de vestindiske øer (Sea Island) og visse steder i Sydamerika og Afrika,” fortæller Hans Davidson. Det er svært ikke at være imponeret over råvarens høje kvalitet, men jeg spørger alligevel kritisk, om ikke nogle af de afsluttende processer i bearbejdningen af skjortestoffet indebærer usunde kemikalier. Tidligere benyttede man f.eks. ofte lud i merceriseringsprocessen, som gør bomulden glat og skinnende. Men Hans Davidson ryster let på hovedet. Nej, Eton tillader ikke anvendelse af den slags kemikalier i deres skjorter. En Eton-skjorte er faktisk økologisk, men det er ikke noget, firmaet skilter med. Når målet er at lave verdens bedste skjorter, er det underforstået, at de ikke indeholder giftige stoffer. Eton-firmaet kontrollerer samtlige led i skjortens tilblivelsesproces. Fra valget af bomuldsmark, over stofproduktion på de bedste franske og italienske væverier, videre til stofbearbejdning på de bedste fabrikker i Schweiz, og frem til selve skjortefremstillingen på fabrikken i Sverige. Det er desværre et sjældent syn i den globale og priskonkurrencedrevne tekstilindustri.
Men nu går turen fra direktørens kontor og hen til designerens tegnebord. Her skal vi kaste et blik på stedet, hvor skjorten begynder, nemlig processen med at skabe kollektionernes forskellige stoftyper, farver og mønstre.
Hvad siger Eton’s chefdesigner?
”Her på Eton er vi vilde med farver og med den lækre finish,” fortæller den unge chefdesigner Sebastian Dollinger på firmaets hjemmeside. Og her er det for alvor, at vi forbrugere løber ind i en masse ballade i forhold til skjortens Emma Gad. For ifølge historien, traditionerne og de stilskabende skjorteskræddere i London, er skjorten i grunden en temmelig anonym undertrøje, som typisk enten er hvid eller lyseblå – tilsat striber eller tern, når bølgerne går højt. Slut. Alternativet, altså det ’dandy-agtige karneval’, som Sebastian Dollinger synes at åbne for, ville skabe en lang række problemer for den velklædte gentleman og arbejdsmand. For jakkesættet, eller overtøjet, er den mørke ramme, skjorten er den neutrale baggrund, mens slipset, halstørklædet og lommetørklædet er dér, hvor manden kan antyde en smule spræl og individualitet.
Uanset hvad man(d) er til, den stiveste hvide skjorte med vingeflipper eller det mest udflippede og brogede skjorte-design på babyfløjl, så findes det her. Og Sebastian Dollinger har ret, når han siger, at en typisk Eton-skjorte først og fremmest kan kendes på de stærke, klare farver og på dens suveræne stofkvalitet.  
Fra nystrøgen elegance til vasket vintage
Enhver skjortebærer kender den eksklusive fornemmelse af en knitrende ny skjorte, lagt sammen med nåle og pakket ind i gennemsigtig plast. For slet ikke at tale om følelsen, når man ifører sig en nystrøget skjorte, og i fingerspidsernes greb om de små perlemorsknapper får den samme fornemmelse i kroppen, som når man smækker døren i en virkelig lækker bil.
Hos Eton hedder dén fornemmelse Made-to-measure eller Red Ribbon, og den er hermed anbefalet. Men med sin nye Green Ribbon-linje har firmaet tilføjet en skjorte-type, som hverken kommer i plastic eller på bøjler. Den hænger i stedet i nakkestropper som en række uimodståeligt bløde og lette ’badekåber’ til overkroppen. Da Green Ribbon-linjen blev lanceret ved modemessen Bread and Butter i Berlin, lod Sebastian Dollinger en af disse skjorter glide gennem sin hule hånd, som om den var et viskestykke. Dermed er ringen er sluttet, skjorten er vendt tilbage til sit udgangspunkt: natskjorten og undertrøjen.  
Lad dine sanser tale
Hvis et billede siger mere end 1000 ord, kan sanserne til gengæld sige mere end 1000 billeder. Derfor er der ingen vej udenom at prøve den eksklusive oplevelse af en Eton-skjorte imod huden. Da vi mænd typisk hverken har råd til eller mod på at iføre os pels eller vicunja-uld, er det næstbedste den lækreste bomuld. Det er ingen skam at kaste sig ud i den slags sanseeksperimenter i en tøjbutik. Mere præcist skal man finde ud af, om man er til skjorter i det rummelige Classic fit, om man hellere vil have det figursyede Contemporary fit, eller om man skal have Slim fit, fordi evolutionen og kostpyramiden har begavet én med længere arme, en højere hals og en mere langstrakt torso.    
Lad os kaste et blik på en håndfuld udvalgte Eton-skjorter fra kollektionerne i år.
Ternet poplin i sællerten fra februar
Den første model er fra februar, og stoffet er den glat-vævede poplin-kvalitet. Designet er et farveprint med store tern – i spekret mellem mørkelilla over lyseblå til kridhvid. At der samtidig er tilføjet tynde striber af pink og limegrøn, bringer os tilbage til ordet ’italonavisk’. For hvis det giver mening at tale om markante geografiske og kulturelle forskelle i stil og farvevalg, kunne jeg hævde, at pangfarver som pink og limegrøn normalt ikke hører hjemme i et skandinavisk klima med kølighed, gråvejr og masser af blåt hav. Pangfarver rimer typisk ikke så godt med nordens smag for enkelt og funktionelt design. I denne skjorte er disse mere sydlige farver, tilsat 2011-modens mange tern, og sammen med en klassisk turn down-krave, og de praktiske manchetter med påsyede knapper, bør det være blevet en af forårets store sællerter. Denne skjorte er for ungdommelig og pangfarvet til at være en typisk Eton-skjorte, men den er et godt eksempel på skjortens udvikling fra anonym undertrøje til et stykke selvstændigt og spektakulært ’torsotøj’. Det ville være både vanskeligt og overflødigt at tilføje et slips eller tørklæde. Selvom man lukkede den ind i et jakkesæt, ville jeg som tilskuer føle, at skjorten stjal billedet og sagtens kunne stå alene.
Blomstermønster i selve stoffet og flere tern i marts
Dette er nok årets mest bemærkelsesværdige skjorte fra Eton. Hvor den førnævnte fra februar holdt sig på den skandinaviske måtte og nøjedes med at tilsætte pangfarver i tynde striber, er denne skjorte en flammende hyldest til sydens sol – og lige på nippet til at kamme over i Hawai-skjortens tropefest. Den kølige mørkeblå tone findes ganske vist også her i det ternede mønster, men resten af skjorten har fået et ordentligt skud karrygul og brandvarm orange. De to knapper i manchetten er ligesom de varme farver et typisk italiensk præg; jo flere knapper, jo mere bling-bling. Men skjortens mest markante træk er dog de blomster, som er vævet ind i selve bomuldsstoffet. Idéen med at brodere eller indvæve mønstre genkender vi fra bondeskjorten og fra skjorter brugt til dans eller andre festlige lejligheder, men Eton’s idé med at overflødiggøre et mønstret (ofte jacquard-vævet) slips ved at overføre dette dekorative træk til selve skjorten, er et sjældent syn. Uanset hvad man synes om den, er denne skjorte tegn på et firma, som er modige inden for skjortemoden. Denne dristighed er samtidig grunden til, at en sådan skjorte sjældent finder vej til det danske marked. Danmark er ikke en stor skjortenation, måske er tiden løbet fra dens lidt formelle præg. Samtidig er stykprisen på ca. 1200 kr. for en Eton-skjorte også noget, som kan lægge en dæmper på lysten til at prøve kvalitet. Men hvis man er til lækre ting, og hvis man i stedet for en sportsvogn kan nøjes med en skjorte for at få dén eksklusive fornemmelse, så er det pengene værd. Til gengæld for mere modighed og købelyst hos os danske mænd, må Eton på sin side få gang i skjortesalget på nettet. Ifølge Hans Davidson arbejder Eton på sagen, men det tager tid at skabe en platform for  online-salg, der er af lige så høj kvalitet som skjorterne selv.  
Den perfekte skjorte til business (as usual)?
Midt på foråret igangsatte den svenske modeskribent, Olof Enckell, en konkurrence for læserne af hans manolo.se-blog. Konkurrencens formål var at indkredse den perfekte business-skjorte. Efter deadline i maj kunne Olof Enckell fremlægge resultatet, hvorefter skjorten blev produceret i 100 eksemplarer på Eton-fabrikken. Hele denne historie og selve de mange trin i skjorteproduktionen findes nu i svenske ord og symaskinebilleder på manolo-bloggen.
Dette interessante projekt viser to ting. For det første kan vi skjortebrugere være meget konservative i forhold til de designere, som arbejder på at udvide vores udtryks-muligheder. Jeg mener, det kan næsten ikke blive mere typisk end en skjorte i lyseblå twill. For det andet er denne ’Eton for Manolo’-skjorte et billede på den eksklusive Made-to-measure-linje, som er det ærefulde tøjfirmas hjerteblod. Ved at betale ca. 25 procent mere end prisen på de to stang-tøjslinjer Red og Green Ribbon, kan man som Eton-kunde få skræddersyet sin helt egen perfekte Eton-skjorte. Man kan få skåret kraven præcis, som man vil have den. Man kan opdage glæden ved en rundet kant på manchetten, tilsætte farver i knapper og sytråd og vælge kontrasterende stof til indersiden af kraver og manchetter. Men ifølge bloggerne i manolo-konkurrencen, og ifølge mange danske indkøberes erfaring, bliver vi mere konservative, desto mere eksklusivt eller dyrt tøjet bliver. Når vi bruger mange penge, holder vi os altså til det sikre og klassiske i stedet for at udfordre os selv og andre med nye mønstre og farver. Der er med andre ord langt imellem de røde sportsvogne i skjortestilen hos de danske mænd. Som skjorteentusiast er det mit håb, at denne artikel kan ændre lidt på det. Rigtig god skjortelyst!