Mens der blev skubbet koste og fejebakker rundt i affaldet fra Roskilde Festivalen, sprang jeg på lyntoget til Aarhus for at købe stoffer. Det var blevet mandag, og som absolut nybegynder i kunsten at finde jyllands bedste tekstilpushere, havde jeg taget Peter Bonnén med som guide. Han førte os lige rundt om hjørnet fra Aarhus Station og hen til et skilt med den fikse titel: City Stoffer & Garn - altid en meter foran. Det virkede som et godt sted at starte.
At træde ind i en stofbutik føles lidt ligesom at blive ført backstage til verden. Jeg mener, vi er så vant til readymades, når det handler om stoffer. Vi kan få alt fra gardiner, tæpper, duge og tøj til discountpriser. Men her kan man få et kig ind bag facaden, hvor alle råstofferne ligger og venter på, at en-eller-anden højskoleramt hippie med alt for megen fritid skal udbryde: "Jaaa, det der påfuglestof kan der blive en fantastisk skjorte ud af". Altså cirka sådan nogle som Peter og jeg.
Det største problem med stoffer er at kunne sige nej. For man ser virkelig sol, måne og stjerner, når man lader øjnene løbe hen over så mange forskellige mønstre og farver og glimtende knapper...
Bare man samtidig kunne købe den tid, det tager at omsætte alt det her i fedt tøj!
Den venlige pusher havde let spil. Jeg køber lidt af det og lidt af det - uden egentlig at vide, hvad stofferne er lavet af? Det får jeg først at vide, når jeg har haft det hele igennem vaskemaskinen og symaskinen og har gået med det i form af skjorte og bukser i en uges tid.
Disse stoffer afgiver først deres euforiserende stemninger efter gentagne berøringer med huden. Især hænderne er modtagelige og bliver pilfingrede med det samme. Så selvom vi er så styrede af synssansen i vores kultur, lærer tekstilerne os, at vi skal have følesansen med.
Hvordan føles det her egentlig? Er det kvalitet? Er det blødt og lækkert nok til, at du ville sove i det? Hvis ikke, risikerer vi et dårligt trip derhjemme - langt fra stoffernes tusindfarvede huler.
Tak til: City Stoffer & Garn, Stof2000, Skumhuset, og Guldager og Sønner i Aarhus.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar