Huset er det allersværeste at sy

Hele dagen har jeg knoklet med at sy 1 millimeter fra kanten.
Først er stoffet flosset og krøllet. Men så måler jeg op og tegner med kridt, folder med fingrene og presser folden fast med strygejernet. Sekundviseren tager et helt kvarter ad gangen - men al den tid er glemt, når kanten endelig er tæmmet.



Som en vinge svinger sømmen sig hele vejen rundt om kroppen. Jeg har vendt skjorten på hovedet, så buen til højre viser ikke halshullet, men hoften.
Peter Bonnén havde sat lidt af et søm i symaskinen, så hvergang vi syede hen over en kant, truede nålen med at sætte sig fast. Så det hjalp virkelig at få den skiftet ud med en tyndere nål, og et kort øjeblik fik jeg faktisk den tanke, at syning ikke er så svært endda. Et øjeblik...



Men vi skal videre. Og sådan ser et ærme ud, før det sættes på.
Den lille blomstrede stofstrimmel er en detalje, som kun kan ses, når slidsen åbnes.
Var den planlagt? Nej. Den var endnu et påfund undervejs i processen.
"Det er sådan, jeg kan li' at arbejde som skrædder," siger Peter. "Vi bygger tøjet op uden en fast skabelon." Det er fantastisk at deltage i, men igen, det kræver tålmodighed. Lad os se nærmere på detaljen:



Jeg er vild med det stof, som detaljen er lavet af. Det skal bruges som kontrast på indersiden af kraven og altså her på ærmeslidsernes inderside. Det skal nok blive flot.



Så smed Peter bomben: "Huset, dvs. den spids som afslutter ærmeslidsen, er nok det allersværeste at sy". Jeg er tilbøjelig til at give ham ret. For det ligner en labyrint af små klip og folderi, som afsluttes med et helt tandsæt af knappenåle til at holde huset på plads under symaskinen. Heldigvis syr jeg med grå tråd i gråt stof, så fejlene - med at holde syningen lige i kanten - er ikke så tydelige.



Ja-ja, det ligner da et hus, og det skal nok ende med at blive fint. Men de sidste par dage har gjort mig så bevidst om, hvordan det skal gøres rigtigt, at jeg er blevet super-kritisk.
Derfor begynder dagen i morgen også med at pille op og sy igen. Om og om igen, indtil den er der. 
Det glæder jeg mig til!