Findes der nogen større luksus end at blive målt op til et stykke skræddersyet tøj?
Jo-jo, visse former for massage, men når det handler om 'den anden hud' / vores påklædning, så er opmåling virkelig noget.
Igen bliver jeg mindet om, at vi ikke må lade racen af skræddere - skomagere, ja, gode håndværkere i det hele taget - uddø. For uden hjælp fra folk som den professionelle Peter Bonnén og hans toptunede maskiner, ville jeg være fortabt.
Med små præcise tryk og stræk fører han målebåndet rundt om kroppens skjortesteder: taljen, brystkassen og halsen. Derpå lige nedad over ryggen, og udad skuldre og arme. Tjek. Så har han de mål, han skal bruge til at tegne skjortens mønster.
Imens han gør det, kan jeg så lære, hvad overlocking vil sige? For et øjeblik siden havde jeg aldrig hørt om det. Nu sidder jeg gudhjælpemig selv og gør det på alle de stofstykker, som jeg købte i går. Maskinen låser stoffets afrevne og frynsede kanter med et rent snit og en dobbeltradet syning. Smart!
I løbet af processen får jeg det, man i visse kredse kalder et "strikke-moment". Jeg lærer med andre ord, "how to stay awake, without falling asleep". For når jeg sidder og gentager den samme bevægelse ved overlocker-maskinen, bliver det en slags meditation. Det kører bare. Næsten af sig selv. I sådan en stund bliver jeg skeptisk over for al snak om innovation. Her skal ikke fornyes, her skal gentages, for kun igennem en vis mængde gentagelse kommer læring og ro i sjælen. Oplever jeg.
Nu er det arbejde slut, og de herlige stoffer er klar til til at blive tæsket godt igennem på 60 grader+. Al bomuld, alle skjorter, vil krympe i vask, så farverne og fibrene kan lige så godt lære det med det samme.
Efter vask og mødet med et dampsprudende strygejern er jeg spændt på at se, hvor meget der er lækker bomuld og hvor meget der var varm luft? I morgen skal stoffet kridtes og klippes.
Jeg glæder mig!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar