Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det, men det er et strygebræt, kørt over af tilværelsen på et skrædderværksted. Og når jeg ligefrem kan blive mindet om H.C. Andersens vilde svaner, mens jeg stryger mit nyvaskede skjortestof, så bliver det ikke meget bedre i min bog. Indrømmet, for udenforstående ser det lidt tvivlsomt ud. Med mugpletter og blottet skumgummi, men kun på den ærlige baggrund kan svanerne løfte sig fra brættet og blive til ørehængere og blikfang - stivede skjorter på et højglanspoleret gulv.
Ligesom i processen med at overlocke de nyindkøbte stoffer, oplever jeg, at tiden flyver af sted, når hånden og dampen og stoffet glider sammen på strygebrættet. Hvergang en moderne mand beklager sig over, at hans kæreste eller kone ikke gider at stryge skjorter, må jeg ryste på hovedet. For de går begge glip af en oplevelse. Hun kommer ikke længere i kontakt med det finmotoriske ritual, som hendes formødre kendte, når de syede og strøg hans første bondeskjorte. Og han er ikke længere i stand til at vedligeholde og civilisere sin anden hud. En mand, som ikke evner at tage tiden til skopudsning og skjortestrygning, lever lige så overfladisk som en kvinde, der ikke kan skifte olie på sin bil. Og når nu fremtiden kalder på mere genbrug og vedligeholdelse, er det bare med at få tændt for strygejernet ;-).
Tænk at have evnen til at tegne et jakkesæt eller en brudekjole ... !
Jeg er imponeret og kan bare se til, mens Peter Bonnén klipper mønstrene til skjortens for- og bagstykker, ærmer og manchetter med mere. Og før jeg bliver sat i gang med at tegne disse mønstre over på stoffet og klippe det ud, lærer jeg endnu et værktøj at kende.
Hvis det skulle være helt rigtigt, altså haute couture, så skulle jeg håndsy mønstrene ned gennem papirskabelonerne og sammen med stoffet. Men vi springer over, hvor gærdet er lavest og bruger en stjerne af en klejnerulle til at prikke tegningen ned i stoffet med.
Og så får jeg ikke mere for den mesters 25-øre! Nu må jeg selv i gang med at fæstne papirmønsteret med knappenåle, og måle op til den færdige mønstertegning med rigelig plads til sømme og spild.
Det er her, fårene bliver skilt fra bukkene. Det er her, jeg mærker forskellen på at have håndværket i hænderne - og at være en langsom amatør. En hyggeskrædder med hele ornatet af målebånd og klovnerød nålepude.
Lidt for lyserødt, råt og ufærdigt ser det ud. Så jeg må hellere rubbe neglene, forlade blogskribleriet og vende tilbage til arbejdet med nål og tråd.
Jeg glæder mig!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar