Endelig-endelig er vi nået så langt i design-projektet, at vi begynder at kunne se omridset af en helt ny skjorte.
Ens egen baby er altid den smukkeste, så ja, vi er dybt partiske.
Men når det er sagt, har vi faktisk ikke set noget lignende.
Hvergang vi klipper et stykke af, får vi lyst til at bruge det et andet sted. Hvad med en ny trend i form af en flad præstekrave under slipset og kraven..?
Indrømmet, nogle af disse idéer ER virkelig skøre, men pointen er, at vi er kommet så meget ovenpå i forhold til processen med at lave tingene med hænderne, at idéerne vælter frem. Prøv at se, hvad der kan ske med en gine og en krop, når vi begynder at lege:
Detaljen med at sy et stykke gråt indover brystpartiet for at lave en kombineret skjorte og vest, fandt vi på i dag. Ifølge Peter Bonnén er det den grå pyntesøm, som sætter prikken over i'et, fordi den lokker vores øjne til at se det grå ærme som noget, der kommer indefra / stikker ud af den lyserøde vest.
Og det er rigtig skægt at lege med "smoke and mirrors" / æstetisk synsbedrag, som dybest set er det, skrædderi og design handler om.
Der er grænser for, hvor meget vi kan lave om på vores krop og udseende, og derfor bruger vi tøjet til at udtrykke os igennem -
Denne detalje opstår, fordi der er for meget ærmestof. Vi skal klippe noget af, og derfor sætter vi nåle i.
Men hør.., ligner nålene ikke de ærmeholdere, man tidligere brugte til at løfte manchetterne væk fra hændernes arbejde? Du ved, de der sorte og hvide elastikstropper om overarmen, som har været back in fashion det sidste års tid.
Så jeg fik med det samme lyst til at sy sådan et par ærmeholderbånd på i lyseblåt stof.
Men Peter lavede bob-bob-bevægelsen på den idé, fordi der jo heller ikke skal gå tivoli i vores design-brainstorm. Så den er parkeret til senere.
Det er blevet hundesvært at sy nu, fordi det hele er blevet i 3D og rundt.
Hvergang vi laver en pyntesøm, kan jeg godt være med på symaskinen, men ellers må jeg ofte overlade arbejdsstolen til skræddermesteren. Det må jeg erkende.
Her skal der lige presses et kantbånd på vores nyopfundne detalje til bryst-stykket. Don't ask me why, det skal der bare. Og så får jeg ellers lov til at sy indersiden af et ærmegab igen. Suk. Det er svært! Men lærerigt.
Det, som jeg mangler, er at kunne "se med fingrene".
Når Peter sætter sig til maskinen, udfører hans fingre en indstuderet dans både ovenpå og nedenunder det stof, han arbejder med. Fingrene fortæller ham, hvor de forskellige stoflag ligger henne, og så kører maskinen bare derudaf.
Jeg støtter mig for meget til mit syn, så det går laaangsomt, men støt fremad.
Og indimellem får vi en griner over at være nogle af de eneste ikke-tøjsælgende mænd i Aalborg, som gider at lege med Windsor-slipseknude, vest og skjorte i fritiden.
Enhver er David Lynch-agtig på sin egen måde. Så for sjov skyld og narrestreger er her et exit-portræt fra fredagens kreative værksted.
Rigtig god fredag, kære læsere!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar