"Kun det umulige er værd at gøre." Og kan vi virkelig gøre, hvad vi vil? Fra og med torsdag den 5. juli 2012, har jeg lejet mig ind hos kjoleskrædder Peter Bonnén for at afprøve, om jeg har en skjorteskrædder i maven? Eller om jeg bør blive ved min lærer-læst?
Ja, for til daglig lever jeg af at læse, tænke og tale. F.eks. om begrebet identitet:
- Hvem er du egentlig?
- Er du allerede den, du helst vil være?
- Hvis dit liv var en film, ville du så gide at se den?
Nogle mennesker vil hævde, at du og jeg er frie til at vælge lige præcis den identitet, som vi vil have. Andre vil, sikkert lige så klogt, indvende, at vi er naturligt begrænsede af de identiteter, som vi har spejlet os i. Især forældre og gode venner spejler os på plads i verden. Den grænseafprøvende tryghed, som ligger i disse personers forstående blikke, er dybest set det, som får os til at vælge vores liv. Vælge en karriere. Vælge en partner. Med mere.
Men indimellem disse "naturlige identiteter" findes sorte får, drømmere og fortabte spillemænd. Sådan en som mig. Du kan kende os på, at vi ikke finder os tilrette i det forudsigelige og velkendte. Så nogle som os har det med pludselig at ville lære italiensk (som jeg har brugt 3 år på). Eller som nu, hvor jeg pludselig har lejet mig ind til arbejdsbordet hos en skrædder.
- Hvorfor?
Fordi jeg elsker design, især lækkert herretøj.
Hidtil, dvs. i 40 år, har jeg været en glad, men passiv forbruger. Jeg har leget påklædnings-dukke og været snild til at hive tøj og sko af storbyernes bedste mannequiner, når der var udsalg.
Men fra nu af og 30 dage frem vil jeg udfordre mig selv til at blive aktiv. Til at blive en deltager i tøjkulturen.
Kun det umulige er værd at gøre, så jeg vil - med Peters professionelle støtte - lære at sy en skjorte efter alle kunstens regler.
Allerede i morgen vil jeg i gang med at tegne den. Så får vi se. Jeg glæder mig!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar