Mandag og tirsdag har været dejlige sommerdage både i og uden for værkstedet.
Efter to ugers arbejde med alle skjortens mange stykker og kanter, mangler vi kun de sidste detaljer, såsom sømandsknapper i manchetterne.
Ja, og så skulle vi lige sætte kraven på.
Det ser måske nemt ud: Med et strygejern presser man to stykker kravestof sammen om et tyndt lag vlieseline. Så syr man det sammen med en pyntesøm, mens man holder tungen lige i munden hele vejen rundt i kravekanten.
Dernæst er det bare at gøre det samme - uden stivelses-vlieseline - med kravens sokkel eller halsstykke. Ydersiden får et skud lyseblå, mens indersiden får en gang mønstret kontrast-stof. Det skal jo ikke være nemt.
Cirka sådan ser det ud, når kraven skal syes på resten af skjorten. Jeg håber, at det ser lidt indviklet ud, for det er det.
Men vi er til gengæld nået så langt nu, at vi klør på med masser af gåpåmod.
Og ja, det har været al arbejdstiden værd, når den påsyede kravekant har fået en tur med strygejernet. Det er fantastisk at nå så langt som til knapperne. 9 centimeter er der typisk imellem hver knap nedover maven, og det bliver i alt til 7 knapper i stolpen og 1 i halsen.
Men hov, sprang jeg ikke let og elegant over processen med at sy knaphuller..?
Næ, egentlig ikke, for den slags småtterier kan klares med den store symaskine i Peter Bonnéns skrædderi. Peter lader maskinen sy en prøve i en stofstump. Så indstiller han til en passende knaphulsstørrelse, og så er det bare at køre stolpen igennem maskinen.
Længe leve en god symaskine!
Og så er det blevet alvor i prøverummet:
Jeg lader billederne tale for sig selv, og overlader dommen over denne skjorte til dig.
Selv går jeg hjem fra værkstedet i en rus af tilfredshed over at være nået hertil.
I morgen falder de allersidste detaljer på plads.
Jeg glæder mig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar