Det er blevet tid til at sy det lyseblå manchet-stof sammen med det grå ærmestof. Derefter skal det hele rulles sammen til de umulige rør, som ærmerne er.
For mig går der både sandwich og rullekebab i den, når hele tre stoflag skal lægges sammen, rulles og fikseres med nåle. Og så er jeg ikke engang begyndt at buksere hele herligheden ind under symaskinenålen endnu.
Derfor får vi også Peter Bonnéns fingre at se i dette blog-indlæg. Når jeg to gange forgæves har forsøgt at sy en lige linje 2½ cm. inde i manchettens rør, er der ikke andet at gøre end at sige: "Hjælp! Jeg behøver hjælp, mester."
Og ligesom brødrene Price har et flip med køkkenmaskiner, har Peter en del "sært, men nyttigt" habengut på lager, som netop skal bruges til ærmerør og til knivspidse hjørner på kraver og manchetter. Se bare her:
I dag er jeg glad for, at vi laver skjorten trin for trin. For hvis Peter fra start havde fortalt mig om alle de mærkelige processer, som lægger til grund for en skjorte, var jeg sikkert stoppet ved en simpel grå bondeskjorte uden stolpe og knapper.
Men det er fascinerende at holde fast i en åben kreativ proces og i det traditionelle skrædderhåndværk. Meget lærerigt. Også selvom jeg fik råbt et par mindre høflige ord til symaskinen undervejs.
Tænk, at sådan en gang rullekebab og sytrådssalat kan blive til elegante manchetter med skarpe syninger rundt i kanten. Nu mangler vi bare detaljerne med at sy knaphuller og tre sølvknapper i hver.
Det skal nok blive... lærerigt ;-).
Imens vil jeg glæde mig over dagens hårde, men retfærdige lektion - og endnu engang suge inspiration fra de professionelle skjortedesignere og -syersker i det svenske firma Eton:
Her er perfekte syninger kombineret med et både elegant og modigt valg af stoffer. Det er et håndværk, jeg får mere og mere respekt for, for hver dag der går i værkstedet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar