Vi vil se den på

.

Ja, vi vil se den på - i fredags blev det endelig tid til den første prøvning af min håndlavede skjorte. Der er stadig lang vej, men det er så tilfredsstillende at være med til at bygge skjorten op en del ad gangen. Hvis du har prøvet at lægge våde strimler af gips-gaze på et ansigt eller på en hel torso, så ved du præcis, hvad jeg mener. Som en skulptør bygger man en kopi af den kropsdel, man ønsker at klæde på. Og jeg oplever, at idéerne kommer væltende i denne kreative proces. Når nu torsoen har en anden farve end ærmerne og kraven, får jeg den idé, at torsoen skulle minde om en vest. "Fint," sagde Peter. "Men så skal du i gang med at lave en strop til skjortens ryg."







Disse tre billeder viser processen fra inspiration til idé og resultat. Den vest-inspirerede strop sidder fint imellem de kropsnære indsyninger i ryggen. Og stroppen fik den samme lyseblå farve, som senere skal føres på skjortens krave, og på dens 12 cm lange manchetter med tre sølvknapper i hver. Det ser nemt ud, men at lave sådan et bånd fra bunden er en tidskrævende og ja, "pølseagtig" proces:







Først syr man et rør. Så trækker man vrangen ud igennem røret ved hjælp af en sikkerhedsnål. Og så er man endelig klar til at montere denne strop på skjortens ryg. Hvorfor gøre så meget ud af det? Fordi Gud bor i detaljen og ingen har sagt, at det skulle være nemt. "Det bliver det heller ikke," forsikrer Peter Bonnén. "Det bliver tværtimod meget sværere senere i processen." Det glæder jeg mig til.., tror jeg nok ;-)

I hvert fald får jeg mere og mere respekt for det arbejde, som ligger i et godt stykke tøj. Som nu for eksempel denne nålestribede vest af mærket Sand, jeg fandt på sommerudsalget: